Man spiser da kaniner

Det er ikke hverdagskost for mig at få stukket en død kanin i hånden og en skarp kniv. Men under kyndig vejledning fra kokken Nikolaj Kirk lykkedes det mig både at flå og partere kaninen, som han smed i en gryde med grøntsager, urter, vist nok noget fløde og lod det simre over bål. Et skønt måltid under åben himmel.

Han påstår, at det tager 7 minutter at flå en kanin, men at der er mandetid og kvindetid, og det er noget genetisk. Så kvinder bruger et minut mere. Genetik eller ej – jeg brugte nok 15 minutter alene for at få skindet af i et stykke (som jeg i øvrigt så selv har garvet, og nu ligger på en fodskammel hjemme i hytten).

Jeg har selv som barn haft kanin som kæledyr, men har ingen aversion mod at spise dette skønne og mager kød. Og måske er kaninkød ved at bane sig vejen frem herhjemme. Produktionen har dog været næsten ikke eksisterende og i stedet har det været franske kaniner, der er blevet spist herhjemme. Kaniner, der ifølge Landbrug & Fødevarer, opdrættes som burkaniner under yderst beskedne pladsforhold. Faktisk importerer vi 30 tons kaninkød – svarende til 25.000 kaniner – om året til især restauranter, men som forbruger har man også kunnet finde frosne kaniner fra Kina i Fakta.

Økokaniner på vej

Og hvorfor ikke selv få fingrene i denne nicheproduktion? Vi har svineproduktion, kyllinger og køer, men kaniner er i Danmark kæledyr trods glimrende, magert kød.

Sidste år begyndte et pilotprojekt, der så skulle fremme økologisk kaninproduktion i Danmark, og det fortsætter her i 2017 i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, økologiske landmænd og Dansk Kaninavlerforening. Målet er netop, at landbruget selv kan producere de 25.000 kaniner på ordentligvis vis, og med en bedre kødkvalitet, end de kaniner, vi importerer.

Sidste år skulle landmænd så forsøge sig med opdræt af fire forskellige racer, og de foreløbige erfaringer peger på, at særligt to racer er egnede, nemlig den danske hvide landkanin og den tilsvarende California. Derudover har Hotel- og Restaurantskolen og Restaurant Relæ testet kødkvaliteten.

-        Det tegner positivt. Vi er allerede blevet lidt klogere i forhold til hvilke racer, der egner sig bedst, udearealer, foder og klima. F.eks. påvirker det kvaliteten på kødet alt efter, hvilken type foder, kaninerne får, forklarer chefkonsulent Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer, der er projektleder på pilotprojektet.

Foderet må fx ikke give alt for magert kød på kaninen, da kødet så mister sin smag.

Brug for partnerskab

Det er altså en helt ny niche indenfor landbrugsproduktionen, man er ved at starte – og helt fra bunden af, hvor der først og fremmest skal høstes erfaringer, og det koster. Derfor er man også på udkig efter flere partnerskaber, så der er flere til at løfte opgaven med at få en produktion i gang.

-        Økologisk kaninproduktion skal selvfølgelig være rentabelt for landmanden. En økologisk kanin kommer formentlig til at koste det dobbelte i forhold til en traditionel kanin. Og derfor skal vi have nogle aftagere – nogle grossister med ombord, der vil være med til at investere i udviklingen. Der er med sikkerhed inden avlere, der bliver rige her i 2017, men vi håber, at de erfaringer vi gør os i år, er med til at forbedre produktion og vilkår - og at brugerne i sidste ende får et godt kvalitetsprodukt, de er glade for, siger Lars Holdensen.

I 2017 opbygges erfagrupper for eksisterende og nye økologiske kaninavlere. I erfa grupperne deltager konsulenterne fra Danmarks Kaninavlerforening og fra SEGES Økologi.

-        Det er lidt af et pionerprojekt. Flere lande har småproduktioner, men der er ikke mange, der har den tilgang, som vi har. At det skal ind under landbrugsproduktionen, siger Lars Holdensen, der mener, at der nok skal være forbrugere til en dansk økologisk kaninproduktion.

-        Det vil være et lille marked, men de madglade spiser det gerne, siger han.

Vil du være med eller høre mere om erfagrupperne skal du kontakte Susanne Kabel, SEGES Økologi på telefon 2171 7742 eller på mail: ska@seges.dk.